At flytte hjemmefra

31. maj 2012 ThorNielsen energi

Hvor var der bare mange ting at tænke på! Sådan sagde mit barnebarn til mig den anden dag. Han var lige flyttet hjemmefra, havde lejet sig ind i en skøn, toværelses-lejlighed i bymidten. I flere år havde han snakket om at flytte hjemmefra, mens mors kødgryder og forkælelse var vist ikke lige sådan at forlade. Derfor var han blevet et par år og et par til. Han var da heller ikke mere end 23 år nu, så det var jo en fin alder at flytte hjemmefra i. Dengang jeg selv flyttede hjemmefra, da var jeg kun 16 år, og det havde været hårdt en gang imellem. Selvstændigheden ved at bo i sit eget var det dog ikke lige sådan at sætte en bestemt værdi på, for det var da skønt. Og jeg forstod sagtens, at det var noget, mit barnebarn havde længtes efter.

Hans ord om, at der var meget at tænke på, de faldt da jeg besøgte ham kort efter, at han havde overtaget lejligheden. Der stod stadig flyttekasser rundt omkring, ja faktisk stod de næsten over det hele. I gangen stod der en hel bunke af pizzabakker, og det var meget tydeligt, at køkkentingene ikke var blevet pakket ud endnu. Det var derfor, at jeg nu var kommet. Jeg skulle hjælpe med udpakningen.

En lille sludder

Før vi begyndte på arbejdet sad vi dog og fik os en lille sludder i køkkenet. Mit søde barnebarn havde lært at lave kaffe, og kaffemaskinen var da også noget af det første, der var blevet pakket ud. I køkkenet sad vi nu og snakkede. Derfra var der en fin udsigt over et grønt område, hvor der var både en lille sø og en legeplads. To børn havde sat både ud i den lille sø. En grøn båd og en gul båd. Det så ud til, at de var fjernstyrede, og børnene morede sig kosteligt.

Min opmærksomhed var dog hurtigt tilbage på mit barnebarn, der beklagede sig en smule. Han skulle nu til at tænke på varme, el, gas, vand og en hel masse andre ting. Det eneste der var helt styr på, det var dog internettet. Han havde fået installeret bredbånd, endda før han var flyttet ind. Det var åbenbart noget af det allervigtigste.

Gode nyheder

Da jeg senere på dagen gik hjemad, gik jeg lige forbi bageren. Jeg tog et franskbrød og et par kager med, og så tog jeg over til min datter. Hun havde været lidt bekymret for, hvordan der var hos hendes søn, og om han nu stadig var glad for at være flyttet hjemmefra. Jeg havde derfor lovet at tage forbi hende efter mit besøg hos ham.

Heldigvis var det kun beroligende ord, jeg havde med til hende. Selvom han syntes, der var meget at tænke på, så virkede det som om, at han var glad. Han smilede og snakkede om alt det, han gerne ville med sin nye lejlighed. Det fortalte jeg selvfølgelig til hans mor, der smilede glad til mig.

Det havde jo egentlig også været på tide, at han flyttede, sagde hun med skævt smil.

bredbaand, gas, internettet