I disse dage hvor vinterkulden for alvor rammer danske huse og bygninger drejer måleren i elskabet eller teknikrummet ekstra hurtigt rundt.

Heldigvis er det et fåtal af danskere, som benytter sig af elvarme, når vinterkulden skal holdes fra døren, men også ejere af olie- eller naturgasopvarmede huse mærker for alvor de stigende priser på olie og naturgas.

De senere års afgiftsstigninger har gjort det til en kostbar fornøjelse at lade hånt om energiforbruget.

Det har betydet en tiltrængt opblomstring i salget af varmepumper, der af mange eksperter fremhæves som en miljøvenlig energiform.

Men vigtigst er dog, at det også er en økonomisk energikilde. Danskerne tænker primært med pengepungen, når de skal foretages indkøb, der skal dække basale behov som varme i huset og varmt vand til brusebadet.

En varmepumpe kræver energi i form af tilført strøm for at kunne anvende termodynamik til at trække varmeenergi fra den omkringliggende luft eller jord og ind i hus eller kontorbygning.

Men da der typisk kommer 3-4 gange så meget varmeenergi tilbage i forhold til den mængde energi (strøm), som der bliver tilført (eksempeldata baseret på en Panasonic Varmepumpe), så er det et attraktivt regnestykke for både ejeren af varmepumpen og for den klode, som vi dermed kan give videre til næste generation i en mindre ringe tilstand end ellers.

Med andre ord, hvis du vil gøre noget godt for de næste generationer, så brug en varmepumpe til at varme dit hus op og til at at køle kloden ned.